Pava behandling

PavaPAVA er et af landets førende firmaer, hvad rustbeskyttelse angår. En beskyttelse, der er nødvendig for din bil, når den kører rundt i det danske klima. Siden 1974 har PAVA leveret behandlinger af biler med, ifølge dem selv, de mest effektive rustbeskyttelsesmidler på det danske marked. PAVA er landets største rustbeskyttelseskæde og har centre over hele landet. De tilbyder tre forskellige slags behandlinger, så du er garanteret at kunne få en behandling, som passer lige præcis til din bil.

Rustbeskyttelse er en god investering

Rustbeskyttelse er en af de behandlinger, som mange bilejere har tendens til at glemme eller at udskyde, fordi det ofte er en forholdsvis dyr affære, som man ikke kan se resultatet af umiddelbart efter behandlingen. Men problemet med rust er, at der går lang tid, før du kan se det på din bil. Og i det øjeblik du kan dette, er det næsten for sent til at gøre noget ved det. Det er derfor en god investering at få foretaget rustbeskyttelse på din bil, fordi det har en forebyggende effekt.

Lad PAVA rustbeskytte din bil

PAVA har i alt 70 rustbeskyttelsescentre, som er fordelt over hele landet. De tilbyder nedenstående tre rustbeskyttelsesbehandlinger, som du kan vælge imellem.

  • Komplet behandling
  • Vedligeholdelsesbehandling
  • Specialbehandling

Du kan selv vælge, hvilken behandling du ønsker, din bil skal have. Hvis du er i tvivl om, hvilken af de tre behandlinger du skal vælge, kan du altid spørge medarbejderne på dit lokale PAVA rustbeskyttelsescenter til råds.

Komplet behandling – den mest solgte behandling

PAVA’ mest populære er deres komplette behandling, som indebærer rustbeskyttelse af undervogn, hjulkasser, hulrum og døre. I denne behandling gennemgås bilens tilstand og eventuelle lakskader, før den klargøres ved at afdække de dele af bilen, som ikke skal have rustbeskyttelse. Når bilen er dækket tilstrækkeligt af, vaskes, afrenses, tørres og lakbeskyttes den, før den sprøjtes med PAVA’s rustbeskyttelsesprodukter. Afsluttende behandles dens undervogn, hvilket forlænger behandlingens effekt. Med denne behandling får din bil en komplet og effektiv behandling.

Vedligeholdelsesbehandling

PAVA’s vedligeholdelsesbehandling passer til biler, som er blevet rustbeskyttet flere gange inden for 2-3 år, som har kørt et begrænset antal kilometer, og som er i god stand. Ved en vedligeholdelsesbehandling afmonterer PAVA bundpladerne og løsner inderskærmene, så rustbeskyttelsen kan nå ind i alle hulrum på bilen. Bilen behandles de steder, hvor den tidligere behandling er gået af, mens alle hulrum behandles. Afslutningsvis vasker og tørrer PAVA bilen.

Specialbehandling

Hos PAVA er det også muligt at få en specialbehandling. Denne behandling er især velegnet til biler, hvor der allerede er opdaget rust, fordi den kan hæmme et rustangreb og dermed forlænge bilens levetid. I behandlingen gennemgås bilens tilstand, og eventuelle lakskader kontrolleres, før bilen klargøres og behandlingen igangsættes. Den tidligere rustbeskyttelse fjernes og bilen vaskes, afrenses, tørres og lakbeskyttes, før den sprøjtes med et af PAVA’s penetrerende rustbeskyttelsesprodukter. Bagefter genbehandles undervognen med et af PAVA’s slidstærke rustbeskyttelsesprodukter, som forlænger effekten af behandlingen.

Tillid er godt – kontrol er bedre

Alle landets PAVA-centre udsættes jævnligt for stikprøvekontrol og kvalitetskontrol, så PAVA altid kan garantere en høj standard på rustbeskyttelse. Dette er en bevidst beslutning fra PAVA’s side, fordi de er af den overbevisning, at tillid er godt, men at kontrol er bedre. I forbindelse hermed er det vigtigt at nævne, at PAVA arbejder sammen med en uvildig samarbejdspartner, og at bilerne udvælges fuldstændigt tilfældigt.

Hvor koster en rustbeskyttelse hos PAVA?

Der findes ikke et entydigt svar på, hvad en rustbeskyttelse hos PAVA koster. Prisen afhænger af den landsdel, du ønsker undervognsbehandlingen udført i. Prisen er forskellig, fordi behandlingsformen afhænger af din bils model, levetid og så videre.