SUVO undervognsbeskyttelse
Suvo har beskyttet biler mod rustangreb i mere end 35 år. Det har i mange år været vigtigt for Suvo at foretage miljørigtige behandlinger, og i dag kan de prale af at kunne lave Danmarks mest miljørigtige undervognsbeskyttelse. Suvo tilbyder behandlinger på biler fra hele verden uanset størrelse og fabrikat, og deres slogan er, at det aldrig er for tidligt, og sjældent for sent, at komme i gang med en behandling af din bil hos dem.
Miljørigtig undervognsbehandling
Hvis du går op i at passe på miljøet, er en undervognsbeskyttelse hos Suvo det rigtige valg for dig. Suvo har foretaget flere tiltag i deres daglige arbejde, som skal passe bedre på miljøet. De arbejder med et lukket genbrugssystem, som blandt andet opsamler og renser de produkter, de bruger til undervognsbehandlinger, som derefter bruges i nye produkter. På denne måde kan de genbruge deres produkter frem for at brænde dem, hvilket er mere miljørigtigt.
Egne produkter uden opløsningsmidler
Som et af de eneste firmaer i landet har Suvo sit eget laboratorium, hvor de laver deres egne produkter i samarbejde med en række leverandører. Udover at udvikle produkter er det også i laboratoriet, de kontrolleres, før de må tages i brug på værkstederne. De indeholder færre opløsningsmidler end mange andre lignende produkter, og de har allerede et enkelt produkt, som slet ikke indeholder opløsningsmidler.
Danmarks længste garanti
Suvo har i mange år lagt sig i spidsen, når det gælder rustgaranti. Dette betyder, at de i dag kan tilbyde dig Danmarks længste garanti, hvis du sørger for, at din bil følger de kontroller og behandlinger, de kræver. Garantiperioden er afhængig af din bils første behandling hos Suvo og kan vare så længe, du ønsker det. Jo tidligere du får din bil behandlet, des længere løber dens garanti. Det er vigtigt at vælge et værksted med en god og lang garanti, fordi det betyder, at du gratis kan få udbedret fejl eller skader, hvis det skyldes Suvos arbejde.
Specielle sprøjteskemaer sikrer, at din bil bevarer sin sikkerhed
Suvo bruger specielle sprøjteskemaer, når de skal lave undervognsbeskyttelse. Skemaerne fortæller, hvordan bilerne skal behandles, og hvilke dele medarbejderne skal passe på. De tager højde for din bils størrelse og fabrikant samt dens skrøbelige og udsatte dele, som ikke må komme i berøring med de produkter, der bruges til undervognsbeskyttelse. Derfor er du garanteret, at blandt andet din bils elektroniske dele er beskyttede, så dens sikkerhedsniveau ikke nedsættes.
Hver bil behandles individuelt
Suvo går meget op i, at biler skal behandles forskelligt for at blive behandlet korrekt. Derfor sætter de sig nøje i din bils størrelse og fabrikant, før de går i gang med at lave undervognsbeskyttelse på den. Af samme grund tilbyder de ikke en standardløsning, som udføres ens på alle biler.
Suvo er FDM stikprøvekontrolleret
Du kender sikkert forbrugerorganisationen FDM, som blandt andet rådgiver om alt, der har med biler at gøre. Udover at vejlede sørger FDM også for stikprøvekontroller af blandt andet rustbeskyttelse. Suvo har frivilligt valgt at være en del af FDM’s afdeling for stikprøvekontrol af rustbeskyttelse, så de altid kan garantere, at deres arbejde er lavet korrekt. Dette gør de for at optimere deres arbejde, så du er garanteret for at få udført en behandling, der er lavet korrekt.
Hvad koster en undervognsbeskyttelse hos Suvo?
Der findes ikke et endegyldigt svar på, hvad en undervognsbeskyttelse koster hos Suvo, fordi det er op til de enkelte centre at fastsætte priserne. Hvis du har brug for en pris, skal du derfor kontakte dit lokale Suvo-center. Du finder mere en 50 centre fordelt over hele landet. Hvis du mangler hjælp til at finde dit lokale center, kan du bruge dette kort.