Hvorfor skifte til vinterdæk?

hvorfor vinterdæk?Måske kender du det: Du orker ikke lige at skifte sommerdækkene ud, når vinteren nærmer sig, for hvad kan der dog ske ved at køre rundt på sommerdæk? Men faktisk er det vigtigere, end du tror, at du eller et værksted får skiftet til vinterdæk på din bil. Det er nemlig meget mere sikkert, og du skåner dig selv og dine medtrafikanter for unødvendig fare. Vi vil her forklare lidt om vigtighed af at køre med vinterdæk.

Tænk ikke kun på dig selv om vinteren

Sommerdæk er, som navnet også indikerer, ikke beregnet til brug om vinteren. Derfor er der større chance for, at din bil ikke kan stå fast. Skulle uheldet være ude, kan det også ramme dine medtrafikanter. Det kan f.eks. være, at du har for lang en bremselængde, eller at din bil skrider, hvis du skal undgå en fare på vejen.

Almindelige dæk har op til dobbelt så lang bremselængde som vinterdæk i snevejr. Om du har vinter- eller sommerdæk på, kan altså være forskellen på liv og død, hvis der træder en ud på vejen.

Beskyt dig imod vejret med rigtige dæk

Du skal naturligvis også tænke på dig selv. Du får størst sikkerhed ved at skifte til vinterdæk i vintermånederne. Det sikrer bedre bremseegenskaber og gør din bil mere sikker at køre i. Du kan derfor med ro i sindet køre på arbejde om morgenen, selvom der er sne på vejene. Dertil er det selvfølgelig vigtigt, at du kører forsigtigt og tager hensyn til forholdene. Vinterdækkene kan ikke klare skærene for dig alene, men med dem er du på rette vej.

Hold øje med dækmønstret

Det er essentielt, at din bil kan bremse ordentligt. Derfor anbefaler FDM, at du udskifter dine vinterdæk, når dækkene er slidt ned til 3 mm. Loven siger, at en udskiftning skal ske ved en dybde på 1,6 mm. Er dækmønstret slidt, vil grebet på vejen blive dårligere, og derfor vil dækkene miste sine egenskaber. Hold derfor øje med dækmønstrets dybde.

Vinterdæk har hele pakken

Du kan lave en liste over parametre, og så vil du sort på hvidt se, at du får et mere sikkert dæk med vinterdæk i vintermånederne. Fordi vinterdæk er også gode på tørre og kolde veje. Derfor får du et dæk, der er stabilt og sikkert i alle former for vejr. Med et sommerdæk er du ikke garanteret sikkerhed i sne, slud og med glatte veje. Vinterdæk reducerer chancen for akvaplaning i kraft af det mere grove dækmønster.

Når vejret begynder at skifte mod sommer og varme temperaturer, skal vinterdækkene dog udskiftes med sommerdæk igen, da vinterdæk bliver slidt hurtigt i sommermånederne.
Læs mere

Et vinterdæk er lavet til vinteren

Ønsker du at passe godt på dig selv, din bil og andre, skal du køre med vinterdæk i de kolde måneder. Et vinterdæk er et dæk af lameltypen, som bevarer sin smidighed ved lave temperaturer. Dertil er slidbanemønstret opbygget af gummiblokke, som også er opdelt i en række fine lameller. Det gør dækket mere selvrensende. Det giver mulighed for at overføre flere styre- og bremsekræfter fra hjulene til vejen. Med andre ord er et vinterdæk skabt til den danske vinter, og det vil være dumt ikke at benytte sig af det.

Kør efter forholdene og i god tid

Vinterdæk hjælper dig et godt stykke af vejen mod sikker kørsel, men den sidste del må du gøre selv. Er der snevejr og glat føre, bør du køre efter forholdene. Sørg for at tage hensyn til vejret og kør altid i god tid. Det er bedre at bruge lidt ekstra tid på transport og så køre 10 minutter før. Oftest skal du køre langsommere end færdselsloven foreskriver, når der er snevejr og glat.

Vejret skifter – vær forberedt på det

Er der flot vintervejr, når du kører om morgenen, kan det virke dumt, at du skiftede til vinterdæk, men det er det ikke. I løbet af dagen kan vejret skifte, og når du skal hjem, kan der både være sne og glat. Derfor skal du ikke fortryde dit skifte. Dine vinterdæk gør dig til en bedre og mere sikker bilist. Både for dig selv og dine medtrafikanter.

Læs også om sommerdæk her